Seneste nyt:

28.08.10 12:28

Mandag den 30. august

Små historier om Louns.

 

Hvalpsund Bogcafé fortsætter sine byvandringer i nærområdet, efter ture...


17.08.10 16:46

Husk fåredag på Hessel søndag den 5.9

Se arbejdende hunde og hyrdehundekonkurence

på Museet Herregården Hessel

søndag den 5. september...


25.07.10 20:23

Se film fra 1971 om lystbådehavnen

Se en gammel smalilm fra 1971 om tilblivelsen af Hvalpsund lystbådehavn. Filmen varer ca. 10...


gå til arkivet ->

Velkommen til Hvalpsund


Fjorden i oktober

Og velkommen til en lang række af muligheder for dejlige ferie- og fritidsoplevelser i denne lille by tæt ved fjord, strand og en vidunderlig natur. Fjorden med færgen, badestrand og lystbådehavnen ligger lige for med gode P-muligheder overalt, og masser af friarealer med plads til familiehygge i det fri.

 

Der kan handles i Dagli`Brugsen, og i kiosker. Pengesager kan ordnes i Sparekassen Farsøs lokale afdeling. Er man på udkig efter kulinariske oplevelser, er der flere fine muligheder: Hvalpsund Færgekro med værelser, Restaurant Marinaen med værelser, Lord Nelson, Kathinka på havnen og sidst tilkommne Fiskegården med 2 fiskesøer. Vil man selv klare det meste, og har noget med at sove i, er Hvalpsund Familie Camping et fornemt valg med direkte adgang til stranden. Skal det være mere primitivt er der gratis shelters i Skovbakkerne.

 

I sommerhalvåret summer lystbådehavnen af aktivitet af de mange lystsejlere, der vælger at lægge til kaj her. Har man lyst til selv at sejle kan der lejes både i lystbådehavnen. I fiskerihavnen kan man følge livet i muslingefiskeriet og i enkelte små fiskebåde. Fiskeri er muligt i de to fiskesøer og ved stranden.

Den nye færge ”Mary” sejler hver halve time mellem Sundsøre og Hvalpsund. Her er der plads til både biler og cykler.

Inspiration til ture i området kan fås i Hvalpsund Turist Information ved fiskerihavnen, der er åbent daglig fra 10,00 – 16,00.

 

Der er gode bademuligheder på ”Palmestranden” med badebro, hvor der også er beachvolleybane til fri afbenyttelse. For familier med små børn er det bedst at bade mellem de to havne.

 

Hvalpsund området er en naturmæssig perle, beliggende i noget af det smukkeste danske natur på Louns Halvøen. Besøg for eksempel Skovbakkerne - følg vejen mod Herregården Hessel, der er Danmarks eneste bevarede stråtækte herregård, og som i dag fungerer som landbrugs- og interiørmuseum. Bygninger og inventar står stort set som det gjorde i midten af 1800-tallet, og herregården er åben for offentligheden og et spændende kulturhistorisk besøg værd. Herfra kan turen gå videre mod Skovbakkerne, hvor der er mange fine naturstier af varierende længde. Og uanset hvilken en man vælger, vil man få en storslået naturoplevelse med smuk udsigt over Limfjorden. Ved P-pladserne er der et lille gæstehus med toilet, og i gæstehuset kan man overdækket nyde den medbragte mad. Derudover er der i skovkanten shelters til fri afbenyttelse som overnatningssted.

 

Mange bliver så betagede af området, at de vælger at vende tilbage i ferieperioderne i lejet sommerhus, eller går måske oven i købet skridtet videre og køber en grund og bygger eget sommerhus, så de er sikret en fast plads i dette danske naturparadis. 

 

Velkommen til at kaste anker for en kortere eller længere periode i vores dejlige by og egn.

 

Med venlig hilsen

Hvalpsund Borgerforening

 

Her finder du os

Antal besøgende på hjemmesiden :74008